HbA1c - mål
- Detaljer
-
03. februar 2014
Behandlingsmål:
- HbA1c (langtidsprøve): <55 mmol/mol
- Blodsukker før måltid: 4 – 7 mmol/l.
- Blodsukker før sengetid: 6 - 8 mmol/l – men tag hensyn til insulintype og natmåltid.
- Blodsukker højere end 8 mmol/l skal korrigeres - der skal tages hensyn til, om der er udført nogen form for fysisk aktivitet, samt hvad der er spist og skal spises (vurdere kulhydrater)
Korrektions formler - hjælp til blodsukker regulation:
Udregning af hurtigvirkende insulin behov i forhold til kulhydratindtag:
500 / døgndosis insulin (basal + bolus) = antal gram kulhydrat pr. enhed insulin
(ex hvis total døgndosis er 50 ie insulin; 500:50 = 10 gram kulhydrat dvs. der skal tages 1 enhed hurtigvirkende insulin for hver 10 gram kulhydrat der spises)
Udregning af korrektionsinsulin af højt blodsukker:
100 / døgndosis insulin (basal + bolus) = reduktion i mmol/ pr.1 enhed insulin
(ex hvis total døgndosis er 50 ie insulin; 100:50 = 2 mmol/l dvs. for hver enhed hurtigvirkende insulin der gives falder blodsukkeret med 2 mmol/l)
Disse regler gælder typisk ikke for mindre børn (<5 år)