HbA1c måles centralt på Herlev på ToSOH, som kalibreres ca. hver 14 dag mod IFCC. Normalområdet er 24-40 mmol/mol, hvilket svarer til 4,3-5,4%.

Hvad er HbA1c?

Sukkeret i blodet binder sig til blodets røde farvestof og iltbinder, hæmoglobin, og den mængde sukker, der binder sig er afhængig af sukkerkoncentrationen i blodet. Jo mere sukker, jo større binding til hæmoglobin. Når først sukkeret har bundet sig til hæmoglobinet, slippes det ikke igen. HbA1c afspejler således hvor meget sukker der har bundet sig til hæmoglobinet i den sidste periode på 4-6 uger.

Hvorfor kan HbA1c bruges til at give information om sukkeromsætningen?

Sukkersyge skyldes en total mangel på insulin, og det medfører bl.a. en forhøjet mængde sukker (glukose) i blod og urin. Jo mere sukker er der i blodet, jo højere er HbA1c .

Hvad svarer en given HbA1c mmol/mol til i gennemsnitsblodsukker?

Sammenhængen mellem HbA1c og gennemsnits-blodsukkeret er vist på pilene. En HbA1c på 97 mmol/mol svarer således til et gennemsnits-blodsukker på 15 mmol/l de sidste 4-6 uger og en HbA1c på 64 mmol/mol til et gennemsnitsblodsukker på 10 mmol/l.

 

Hvordan tages blodprøve til HbA1c og hvor hurtigt får jeg svaret?

 

På laboratoriet foretages et lille prik i fingeren, hvorfra der tages nogle dråber blod til bestemmelse af HbA1c. Du får svaret efter 4 minutter.

 

 

 

Hvad skal HbA1c være?

 

Hos raske er HbA1c mellem 24-40mmol/mol. Hvis din HbA1c er over 48 mmol/mol har du med sikkerhed diabetes. Det er vigtigt, at din HbA1c er under 55 mmol/mol og gerne omkring 50 mmol/mol for at undgå diabetiske følgesygdomme. Vær opmærksom på at man ikke umiddelbart kan sammenligne sine HbA1c-værdier med andres, da vi aftaler individuelle mål, hvor der tages hensyn til dig og dit liv.