- Detaljer
-
20. januar 2014
Basalratetestning Behandlerinstruks
For at indstille basalraten korrekt kan det nogen gange være en god ide at udføre en basalratetestning hos større børn (>10 år). Det er vanskeligt og ikke tilrådeligt at udelade måltider hos yngre børn. Nedenunder beskrives hvordan testen udføres.
Hos mindre børn kan overvejes at standardiseres måltiderne - som alternativ til at undlade måltid!
Justering af basalrate under faste (børn over 10 år).
Hvis der ønskes vurdering af basalraten for hele døgnet skal basalraten tjekkes over 1 uge, idet måltiderne successivt udelades, dog kun 1 måltid pr. dag. Det er også muligt blot at vurdere basalraten i en bestemt tidsperiode ved at udelade det/de relevante måltid/måltider.
Dag 1-2
BS måles før sengetid (tid 1), ingen korrektion eller mad.
BS klokken 03 (tid 2), ingen korrektion eller mad.
BS klokken 07.00 (tid 3) – ingen morgenmad og bolus udelades hele formiddagen.
BS klokken 12.00 (tid 4) – herefter spises og gives sædvanlig insulin resten af døgnet.
Dag 2-3
Gentag ovenstående
Dag 4
Spis morgenmad og tag bolus insulin
BS klokken 12 (tid 5), ingen frokost og ingen måltids og/eller korrektionsbolus.
BS klokken 15 (tid 6), ingen mad og ingen måltids og/eller korrektionsbolus
BS klokken 18 (tid 7), herefter normal aftensmad og sædvanlig insulin resten af døgnet
Dag 5
Gentag ovenstående
Dag 6
Spis normalt og tag bolus insulin indtil aftensmaden
BS klokken 18 (tid 8) aftensmad og bolus insulin udelades
BS klokkken 23 (tid 9), herefter kan man spise og tage bolus insulin
Dag 7
Gentag ovenstående
Udfra de målte blodsukkerværdier vurderes eventuelle mønstre i blodsukkerniveauet, og basalraten
reguleres i forhold til dette. Se instruks om indstilling af pumpens basalrate.